Service Technician
Udekørende Servicetekniker – til Kärchers professionelle aftermarked & serviceafdeling
Vi har forrygende travlt i Kärchers aftermarked og serviceafdeling!
Kan du løse de komplekse tekniske udfordringer på maskinerne, levere solid service og sikre høj kundetilfredshed? Og vil du være en del af et hold, hvor du aldrig står alene?
På grund af stor aktivitet søger vi en erfaren og engageret Servicetekniker med stor faglig dygtighed til at håndtere vores service- og reparationsopgaver på Kärchers store professionelle produktprogram.
Med base fra din hjemmeadresse, som er placeret i området mellem Aarhus og Vejle, får du en selvstændig hverdag med stor kørselsaktivitet og tæt kundekontakt, hvor kvalitet og driftssikkerhed altid er i fokus.
Du kører selvstændigt – men du er aldrig alene! Selvom vi har travlt, og du tilbringer timer på farten i din egen servicebil, bliver du en central del af et stærkt og sammentømret team. Vi har et unikt fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden, løfter i flok og altid har hinandens ryg. Uanset om det er kundeservice i baglandet eller dine tekniker-kolleger på telefonen, har du altid holdet i ryggen, når der er brug for en ekstra hånd eller et godt råd.
Dine primære arbejdsopgaver:
Som Servicetekniker har du ansvaret for at fejlsøge, reparere og vedligeholde maskinparken ude hos vores faste B2B-kunder samt sikre, at deres udstyr altid kører optimalt.
- Fejlsøgning, reparation og forebyggende service på elektriske og mekaniske maskiner, herunder professionelle gulvvaskemaskiner, fejemaskiner, højtryksrensere og vores avancerede rengøringsrobotter.
-
Planlægning og koordinering af dine egne servicesager i hverdagen.
-
Bestilling og administration af dit eget reservedelslager i servicebilen.
-
Dokumentation af dine serviceopgaver og registrering af tidsforbrug/dele via vores CRM-system.
-
Teknisk support og rådgivning af kunderne på lokationen, så de bruger maskinerne mest hensigtsmæssigt.
Da vores produktprogram – og særligt robotteknologien – udvikles løbende, vil der i forbindelse med efteruddannelse og komplekse tekniske spørgsmål være løbende kontakt til vores tekniske afdelinger i Tyskland og i Norden. Engelske sprogfærdigheder er derfor et krav.
Hvem er du?
Du har hænderne skruet rigtigt på, besidder en stærk elektrisk og mekanisk forståelse, og du trives med en struktureret og kvalitetsbevidst tilgang til dine opgaver med kunden i centrum.
For os er det afgørende, at vi finder den helt rette holdspiller. Erfaring fra en lignende stilling eller branchekendskab er en absolut fordel, men det er din personlighed, din energi og måden, du passer ind i vores eksisterende team på, som vi vægter allerhøjest.
Derudover forventer vi, at:
-
Du har bopæl i det geografiske område mellem Aarhus og Vejle.
-
Du har en teknisk uddannelse inden for det elektriske område eller som mekaniker (f.eks. landbrugsmaskin-, entreprenørmaskin-, automekaniker eller lignende).
-
Du har solid erfaring med fejlfinding og reparation af elektriske og mekaniske maskiner.
-
Du er it-parat og har mod på at arbejde med moderne, softwarestyrede maskiner og apps (f.eks. til vores robotter).
-
Du har en god generel IT-forståelse. Vores primære arbejdsplatform er Google Workspace, og derudover anvender vi et CRM-system til vores daglige dokumentation.
-
Du har almindeligt kørekort (kat. B) – har du også trailerkørekort (kat. B/E), er det en stor fordel, da vi af og til transporterer større maskiner.
-
Du kan fremvise en ren straffeattest.
-
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder:
En dynamisk stilling i en international virksomhed i vækst, hvor sunde værdier og en stærk teamånd præger hverdagen.
-
Egen servicebil udstyret med topmoderne værktøj og reservedelslager.
-
Computer og arbejdstelefon stillet til rådighed til administration og dokumentation.
-
Attraktiv lønpakke med pensions- og sundhedsforsikring.
-
Ekstra ferieuge og et godt arbejdsmiljø med vægt på frihed under ansvar.
-
Grundig oplæring og løbende efteruddannelse i vores professionelle produktprogram (herunder robotteknologi).
-
Mulighed for stor personlig og faglig udvikling i en flad organisation.
Vil du vide mere om jobbet?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om hverdagen hos Kärcher, er du velkommen til at kontakte servicechef Jan Nyvang Halwas Hansen på tlf. 20 18 37 17.
Rødovre, DK, 2610